Skip to content

    30.10.2018

    Solteqs kassesystem til Reimas butikker i Norge og Tyskland

    Solteq har leveret LS Nav-kassesystemet til børnetøjsfirmaet Reimas første butikker i Norge og Tyskland, som åbnede i august.

    ”Solteq har lang erfaring fra internationale butiksåbninger. Desuden har vi været tilfredse med deres projektmodeller og -tjenester, som passer til større leverancer, men også kan skaleres til én enkelt butiks behov. Fra Solteq får vi omfattende systemtjenester med hardware samt lokal og international support”, fortæller Reimas it-direktør Sam Simonsen.

    Ud over i Norden har Reima planer om at åbne nye butikker i Mellemeuropa og Kina, og således forstærke deres tilstedeværelse lokalt ud over synligheden via internettet. Sammen med leveringen af kassesystemet er der da også etableret et grundlag for et ensartet internationalt butiksnetværk.

    ”Vi leverede LS Retail-butikssystemet til butikkerne i Norge og Tyskland med grundlæggende funktionsegenskaber, så Reima fik systemet hurtigt i brug. LS Retail er en omfattende systemhelhed med tilstrækkelige funktioner til mange typer behov, og via systemet bliver kundeoplevelserne også ensartede i den enkelte gadebutik såvel som via nethandlen”, fortæller Tuula Savolainen, salgs- og marketingschef for tjenester til detailhandelen og hotel- og restaurationsbranchen hos Solteq.

    Reima er et førende varemærke af børnetøj til udendørs brug. Reima Oy, der er grundlagt i 1944, beskæftiger ca. 400 ansatte på fabrikken i Kankaanpää, Finland. Virksomhedens omsætning var i 2017 på ca. 112 mio. EUR, svarende til 835 mio. kr. Over 80 % af Reimas produkter sælges i udlandet i mere end 70 forskellige lande. Det er Reimas mission at sikre børn frihed til at bevæge sig og lege udendørs uanset vejret. Reima-produkternes design er baseret på funktionalitet, sikkerhed og nytænkning samt et frisk finsk design. Tøjet bedømmes af verdens mest ærlige og ubønhørlige testteam: Børnene.