Danmark

    Dansk Outlet

    Dansk Outlets ønske er at forenkle de mange processer og eliminere de af dem der er manuelle

    Mørkhåret kvinde tager tøj fra et stativ i en Dansk Outlet

    ”Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele”.

    Det er mottoet der samler virksomhederne i Sindico Group, som Dansk Outlet er en del af. Og de ord kendetegner i høj grad også den proces, som Dansk Outlet har gennemgået for at blive klar til implementering af et nyt ERP-system samt nye POS-terminaler i alle 32 butikker.

    Dansk Outlets ønske er at forenkle de mange processer, eliminere de af dem der er manuelle og ikke mindst få et gennemsigtigt system, så de transaktioner og den data der skabes i kassesystemet reflekteres i hovedkontorets datagrundlag. Løsningen skal samtidigt være skalérbar, så den kan følge med Dansk Outlets konstante udvikling, og så skal den kunne understøtte samtlige forretningsområder.


    ”Vi nedsatte en IT-gruppe der skulle definere projektet. Når man går i gang med så gennemgribende et projekt, så er det vigtigt at kende sine egne evner som virksomhed, så man kan bruge dem korrekt og søge hjælp udefra til det, som en ekstern samarbejdspartner bedst kan bidrage med. Når man har gjort et godt forarbejde, har defineret alle ønsker og ved, hvor man har brug for input, så er det jo at mottoet: Sammen kan vi det hele” kan komme i spil”, fortæller Anders Vendelbo, Head of eCommerce i Dansk Outlet, og fortsætter:

    ”Vi ønsker netop en samarbejdspartner, og ikke blot en leverandør. Vi vidste, at vi ville have LS Retail, og med det som udgangspunkt gik vi i gang med at undersøge markedet. Valget faldt på fire forskellige virksomheder, som vi kontaktede. Vi brugte en dag sammen med hver enkelt, og da de hver især kom retur med et estimat på opgaven, evaluerede vi på 20 punkter fra hvert enkelt møde. Det var såvel hårde som bløde parametre, for begejstring, vilje og evnen til at stille med det rigtige team, er ting vi vægter utroligt højt”.

    ”Solteq viste sig fra start som en seriøs leverandør og ikke mindst kompetent samarbejdspartner. De har fra første møde vist stor forståelse for vores virksomhed og de udfordringer vi står overfor.”

    Anders Vendelbo, Head of eCommerce, Dansk Outlet

    ”Valget faldt på Solteq, for med dem kunne vi tikke alle boksene af. De favner utroligt bredt, og målet er at vi med dem som partner bliver meget mere datadrevne, og kommer tættere på visionerne med Omnichannel. De har nogle specialister der formår at bryde projektet ned i delelementer, som alle interessenter forstår og kan forholde sig til. De har en utrolig professionel tilgang til opgaverne, og så lytter de til os og vores behov. Samtidigt har vi en rigtig god kemi, og det er altså alfa og omega når man skal indgå i et samarbejde”.

    ”Nu er vi i gang, og vi glæder os jo bare vanvittigt meget til at kunne få alle fordelene af de valg vi har truffet. Og så gør det jo bestemt heller ikke noget at rejsen derhen kan deles med nogen, som gerne vil det samme som os”, slutter Anders Vendelbo.

    ”Vi har følt at Solteq og personerne bag er yderst kompetente. Solteq har virkelig forsøgt at sætte sig i vores sted som virksomhed, og det betyder rigtig meget for os. Det giver tillid og en tro på vi kan lykkedes sammen.”

    Daniel Høj, CEO, Sindico Group A/S

    Løsning:

    En 360 graders løsning med integration mellem Dynamics Business Central, LS Central og Product Lifecycle Management System.

    Løsningen omfatter Sindico Group A/S HQ samt Dansk Outlets 32 butikker og skal understøtte det fremtidige lagerhotel, hvor alle lagerprocesser skal udføres af robotter.

    ”Solteq har igennem hele projektet været yderst professionel, og sammen står vi nu klar til at starte rejsen til et nyt og forbedret digitalt setup i hele koncernen – herunder et skifte til Dynamics BC samt en opgradering af POS-terminaler i 32 butikker.”

    Anders Vendelbo, Head of eCommerce, Dansk Outlet

    Om Dansk Outlet:

    Dansk Outlet er en del af Sindico Group, som både har købt og skabt virksomheder med stærke partnere rundt omkring i landet. Dansk Outlet består af 32 butikker som er drevet på franchisebasis.


    Grobunden for deres vækst har netop været butikskæden Dansk Outlet, som med godt købmandskab og lave omkostninger er blevet en spiller, der tager konkurrencen op med de mere velrenommerede tøjkæder som findes rundt omkring i landet.

    Siden åbningen af den første Dansk Outlet i Ikast er det gået stærkt, og Sindico Group er nu en aktiv partner i en lang række spændende virksomheder.


    Sindico Group er grundlagt af Peter Jørgensen og Jens Nørskov.

    ”For os er vores IT hjertet i virksomheden, og alle operationer omkring så vigtige organer, kræver kun de bedste og dygtigste specialister. Det gælder for såvel sundhedsvæsnet som for private virksomheder.”

    Daniel Høj, CEO, Sindico Group A/S