Danmark

    Lidl Finland

    Ny salgskanal oprettet i forbindelse med webshop-pilotprojekt

    Lidl Finland - smilende par, der laver e-handel køb på en coach

    Lidl Finland ønskede at implementere en lokal webshop

    Lidl Finland ønskede at implementere et pilotprojekt med en lokal webshop for at kunne give deres kunder en bedre og mere omfattende service. Projektet blev påbegyndt i 2018. Solteq vandt udbudsrunden, og den valgte webshopplatform var Magento.

    Relevant praksis og læring for organisationen

    "Vi ville gerne i gang med at opbygge processer og anvende praksisser, der var optimale for os, og få vores organisation til at lære, hvordan vi bedst håndterer fremtidens digitale udfordringer. Vi kiggede på det samlede tilbud, og Solteq formåede at overbevise os takket være deres knowhow" siger Jussi Hulkko, Digital Department Project Manager hos Lidl.


    Samarbejdet resulterede i en webshop, som fokuserer på at sælge Lidls Sportyfeel-produkter samt forskellige forbruger- og sæsonprodukter, der alle understøtter kosttilskudssegmentet, som er meget konkurrencedygtigt i webshopmiljøet.


    "Vi begyndte med et underordnet varemærke, hvilket er typisk for pilotprojektkulturen. Sportsernæring er en ideel produktgruppe for en webshop, fordi produkterne har en lang holdbarhed og ikke kræver en kølekæde. Ved hjælp af disse produkter kan vi blandt andet afprøve forskellige kampagnemodeller til webshoppen."

    En ny slagskanal og data om forbrugeradfærd på nettet

    Magento-platformens eksisterende funktioner blev anvendt til implementationen, for at vedligeholdelse, opdatering og videreudvikling kunne gøres så nemt og hurtigt som muligt. Jussi Hulkko havde på forhånd et godt indtryk af platformen, og begejstringen voksede, efterhånden som projektet skred frem. Han betragter Magento som en fleksibel, omkostningseffektiv og sikker webshopløsning, der konstant udvikler sig.


    "Det vigtigste er, at vi kan give kunderne en endnu bedre service. Vi har nu en ny distributionskanal, der er åben døgnet rundt. Vi kan også betjene kunderne uden for vores butiksnetværk og sende dem videre til webshoppen, hvis vi for eksempel har udsolgt af bestemte produkter."


    Sportyfeel-webshopprojektet kørte i sammenlagt seks måneder. I følge Jussi Hulkko blev definitionerne ændret undervejs, hvilket forsinkede færdiggørelsen af projektet en smule, men i sidste ende gik alt alligevel som planlagt.


    "Alting gik rigtig godt med Solteq. Der er altid visse udfordringer ved nye ting, men de blev løst på en fleksibel måde. Vi var forberedt, og tingene gik glat", siger Jussi Hulkko.

    Vi har nu en ny distributionskanal, der er åben døgnet rundt

    Jussi Hulkko, Digital Department Project Manager, Lidl Finland

    Fordelene for Lidl ved Sportyfeel-webshoppen

    • Mulighed for at betjene kunderne via en ny distributionskanal.
    • Mulighed for at nå kunderne uden for butiksnetværket.

    • Udvikling af virksomhedens egne processer og bedre overblik over ressourcerne.
    • Viden om kampagnemodeller og kundeadfærd på nettet.

    Sportyfeel er Lidls egen serie af sportsernæringsprodukter, som repræsenterer en drøm om et liv, der smager bedre og indeholder masser af sport og træning. Sportyfeel-webshoppen sælger kvalitetsprodukter inden for kosttilskud, superfoods, vitaminer og nødder samt nogle af Lidls mest populære forbrugerprodukter.


    Lidl åbnede sine første butikker i Finland i 2002 og har nu et netværk bestående af mere end 180 butikker fra Hanko i syd til Sodankylä i nord. På verdensplan har Lidl ca. 10.800 butikker fordelt på 29 lande. Lidl er en af Europas største dagligvarekæder.

    Kontaktperson

    Johnny Milbak

    Director, Sales and Marketing

    +45 40 288 150