Sundhedspleje
Tandpleje
Commerce
Data
Energisektoren
Utilities Consulting
Restaurationer
What we do
Da ReceiptHero kontaktede Heinon Tukku og fortalte dem om digitale kvitteringer og fordelene ved kvitteringssystemet, brugte Heinon Tukku ikke lang tid på at beslutte sig for at anskaffe sig systemet. Beslutningen blev endnu nemmere af, at Solteq, en samarbejdspartner gennem mange år, var involveret. Heinon Tukku havde fornyet sit kassesystem hos Solteq kort forinden.
“Vi så straks vores behov for et digitalt kvitteringssystem og besluttede os for at blive blandt de første virksomheder til at prøve det. Solteqs medvirken sikrede en problemfri integration i vores Heads Retail-kassesystem,” siger Tomi Lotvonen, der er Cash and Carry Director i Heinon Tukku.
Da beslutningen om at anskaffe os et digitalt kvitteringssystem var taget og kontrakterne signeret, fik hele projektet hurtigt ben at gå på, fortæller Lotvonen.
Solteq, ReceiptHero og leverandøren af betalingsterminaler, Verifone, arbejdede sammen om at udvikle en løsning til kvitteringsdata, som skulle integreres i kassesystemet. Alle tre virksomheder har stor erfaring med at udvikle digitale tjenester.
“Solteq, ReceiptHero og Verifone klarede jobbet. Det eneste, vi skulle gøre, var at fortælle vores kunder om tjenesten. Nu har kunden mulighed for at vælge den app, som kvitteringen sendes til, uden at få kvitteringer på papir eller via mail. Det eneste kunderne skal gøre for at modtage alle fremtidige kvitteringer fra Heinon Tukku i digitalt format – og næsten i realtid – er at aktivere ReceiptHero, f.eks. via deres bogføringssoftware og tilføje deres aktuelle betalingsoplysninger.”
Ud over den problemfrie integration er Lotvonen yderst tilfreds med den reducerede papirmængde, og særligt med den positive effekt, som tjenesten har haft på kundernes hverdag.
“Vi anskaffede os ikke systemet bare for vores egen skyld, men også for at gøre hverdagen nemmere for vores kunder. Når kunden begynder at bruge tjenesten, er det ikke længere nødvendigt at scanne kvitteringer, og den økonomiske administration bliver mere digital. Det giver kunden mere tid til at fokusere på vigtigere ting. Den gode kundeoplevelse er noget, alle stræber efter at levere for tiden, og dette er et eksempel på en perfekt tjeneste til det formål!” forklarer Lotvonen.
Tomi Lotvonen, Cash and Carry Director at Heinon Tukku