Tilbage
Blog
Vi har i Kouno haft mulighed for at arbejde sammen med godt 50 forsyningsselskaber gennem de sidste 4 år. Vi har på den måde fået viden om, hvordan selskaber arbejder med strategi og optimering, data og analyse samt it. Vi giver her vores bud på tendenser, der vil presse sig på for forsyningsselskaberne i 2021.
Vi ønsker god arbejdslyst og et rigtig godt nytår!
Klimatilpasning: Nye rammer, men til en pris.
Spildevandsselskaber – og de kommunale myndigheder - vil i 2021 få travlt med at implementere de rammer for klimatilpasning, der blev sendt i høring i september med høringsfrist i oktober og med ikrafttrædelse 1. januar 2021.
De nye rammer giver måske nok selskaberne bedre muligheder for at medvirke til håndtering af nedbør. De nye rammer kommer til en pris. Den pris er ikke kun om indregning af effektiviseringskrav fra klimaprojekter fra dag 1, der er problematisk og vil kannibalisere på den øvrige opgaveløsning.
Den pris er for det første også behov for et stærkt samarbejde med myndighed i dialogen om det rette serviceniveau i de enkelte vandoplande. For det andet er det nye krav til dokumentation af den samfundsøkonomiske værdi af de iværksatte løsninger, så klimatilpasning sker præcist til ’samfundsøkonomisk optimum’. De krav indebærer bl.a. risikokortlægning, afklaring af skadesomkostninger med og uden klimatilpasning samt en endelig opgørelse af nettonutidsværdi – delanalyser der ikke nødvendigvis er fast praksis for i alle kommuner og selskaber.
Planlægning: Mod integreret planlægning
Flere selskaber har set, at planlægningen – og dermed investeringerne – er følsomme over for udefrakommende påvirkninger.
Flere selskaber vil i 2021 gentænke deres planlægning vel vidende, at de udefrakommende påvirkninger ikke kan elimineres helt. Anderledes tilrettelæggelse kan gøre den mere robust. Nogle selskaber – udfordret på de økonomiske rammer – har været i gang i 2019 og 2020 og gjort de første, gode erfaringer.
I 2021 vil flere selskaber følge op og struktureret inddrage flere fagligheder og myndighed. Det sikrer klarhed om myndighedens prioriteringer og selskabets prioriteringer – og et godt afsæt for afstemning af forventninger til investeringer, råderum og mål. Selskaber, der lykkes med det, vil gå til det som en tværfaglig opgave, der kræver bidrag fra planlæggere, projektledere og økonomer i selskaberne og fra fx fagpersoner inden for veje, vandløb og spildevand i kommunerne. Selskaberne får med mere integreret planlægning en langt mere fremtidssikker planlægning.
Prioriteringer: Større præcision i investeringer
Prioritering af investeringer er i 2021 forankret i plan og projekt, og tyngdepunktet for de beslutninger vil formentlig ikke flytte sig nævneværdigt i 2021.
De kendte prioriteringer og læresætninger vil allerede i 2021 blive udfordret af fx effektiviseringskrav samt flere mål end midler. Det gør, at flere selskaber i 2021 kvalificerer grundlaget for deres investeringer, så behov og teknisk løsning fremstår helt klare. Flere selskaber barsler med business cases i 2021, hvor totaløkonomi for selskabet tydeliggøres. Enkelte selskaber har også kig på samfundsøkonomiske business cases i bestræbelserne på at synliggøre de positive gevinster uden for selskabet ved fx klimainvesteringer.
Kvalificering af investeringerne er ikke nem. Den vil udfordre selskaberne i en grad, så arbejdet realistisk set ikke kan afsluttes i 2021. Kvalificeringen forudsætter nemlig involvering af flere parter i den integrerede planlægning. Den kræver også, at selskaberne kan nuancere og graduere behov i relation til sundhed, miljø og klima forud for opstilling af de tekniske løsningsalternativer, der driver omkostninger. Gevinsten er stor: For det første mere robust og gennemsigtig planlægning. Og for det andet større præcision i investeringerne. Enkelte selskaber har med det afsæt bl.a. set kritisk på investeringer, der indtil 2020 var fast praksis. Det har frigivet midler til andre, vigtige formål.
Ressourcestyring: Fra regnskab til økonomi
Flere selskaber vil i 2021 arbejde på at styrke deres økonomifunktion. Selskabernes udgangspunkt er godt, da de mestrer mange kerneopgaver i økonomifunktionen: Kreditor- og debitoradministration, finans, afgifter og moms, regnskabsaflæggelse osv. Krav om dokumentation og prioriteringer gør, at økonomifunktionerne fremover skal levere endnu mere.
I 2021 vil vi se, at flere selskaber – mange af dem med nye økonomichefer – vil styrke deres økonomifunktioner. Det vil i første omgang ske gennem flere ressourcer og tilførsel af nye kompetencer. Det vil først i anden omgang ske ved, at selskaberne ser på, hvordan økonomifunktionen kan understøtte selskabet gennem arbejdet med kort- og langsigtede budgetter samt rapportering og analyse.
Det bliver ikke i 2021, at tyngdepunktet for de tunge beslutninger flytter sig nævneværdigt. Det bliver heller ikke i 2021, at selskaberne erstatter rammebudgetter med mere aktivitetsbaserede budgetter. Men flere selskaber vil med styrkelsen tage de første vigtige skridt, der forbereder økonomifunktionen til rollen som vigtig strategisk sparringspartner i sin egen ret for direktør, plan og projekt samt drift.
Digitalisering: Fra fagsystemer til tværgående digitalisering
Digitalisering er i flere selskaber et resultat af årelang, fagopdelt digitalisering via 4 – 5 forretningskritiske systemer plus det løse. Den type digitalisering bliver udfordret af nye leverandører og løsninger, uklare gevinster og en – måske uforløst – ambition om tværgående brug af data.
I 2021 vil flere selskaber begynde at tænke digitalisering på en ny måde. De vil vurdere de langsigtede mål, behov (der bør kobles til konkrete opgaver) og gevinster. De vil ud fra det prioritere indsatsen, der kun delvist handler om valg af det ene eller andet system. Indsatsen handler lige så meget om målgruppe, forankring osv.
Selskaberne vil ikke i 2021 tage fat på de overordnede rammer for digitalisering, herunder fx strategi og governance, dvs. hvordan organiserer selskabet sig, og hvilke kompetencer og ressourcer er til stede til at håndtere opgaver som strategi og prioritering, afklaring af behov, leverandørstyring, test, system- og dataejerskaber osv. Det er centrale opgaver, som selskaberne må adressere, hvis digitalisering skal føre de ønskede gevinster med sig.
Selskaberne er dermed på vej i en god udvikling, der har flere følgevirkninger. For det første at selskaber – hvis de ikke allerede har gjort det – vil begynde at se it som ét budget og prioritere it på tværs af selskabet. For det andet at selskaber vil forfølge standardløsninger i fremtiden og i langt mindre grad deltage i udviklingsprojekter.
Business Intelligence: Fra systemvalg til kloge spørgsmål
Flere selskaber vil i 2021 genoptage – og genopdage lyksalighederne - ved business intelligence. Flere selskaber har erfaringer med business intelligence. Erfaringerne har ikke kun været gode, og flere selskaber har tvivlet på gevinsterne ved business intelligence.
Det nye i 2021 er selskabernes konstruktive og kritiske tilgang til business intelligence. Selskaberne vil lykkes langt bedre i 2021: De er kommet sig oven på den første begejstring og afskrivninger. De vil have en kritisk tilgang til, hvad gevinsterne er, og hvor business intelligence konkret kan kvalificere og forbedre beslutninger for målgruppen. De vil også have en realistisk tilgang til data som en stor ressource og opgave. En del af data er relevant og skal løbende kvalitetssikres og valideres af forretnings- og systemejere, men det gælder ikke alle data.
Det gør, at selskaberne i mindre grad vil forfølge store data lakes med data fra alle systemer samt store væg-til-væg løsninger uden et vågent øje på gevinsterne. Selskaberne vil derfor se et langt bedre forhold mellem investering og gevinst ved business intelligence i 2021.